Når et tørt, tætmikset live multitrack mangler fysisk dimension, er amatørinstinktet at anvende kraftigt digital efterklang på tværs af mixet. Hensigten er at placere de isolerede instrumenter tilbage i et fælles, massivt akustisk miljø. Udførelsen resulterer dog normalt i et katastrofalt tab af definition. Problemet: At sende en meget dynamisk leadvokal eller en slagkraftig lilletromme ind i en tæt digital rumklangsalgoritme skaber ofte "The Wash". De kontinuerlige, kaotiske

Efter at have anvendt kirurgisk equalizer og dynamisk kompression på et råt live multitrack, kan de enkelte elementer lyde kraftfulde, men det samlede mix kan stadig føles klaustrofobisk. Når man optager et band på en livescene, flyder instrumenterne naturligt ind i hver mikrofon, hvilket i sagens natur trækker den opfattede lyd mod midten af rummet. Problemet: Amatørmixteknikere forsøger at skabe et stereobillede ved at panorere instrumenter trinvist (f.eks. ved at placere e

Når et band spiller i et professionelt designet lydstudie, placerer lydteknikeren strategisk mikrofoner langt væk fra trommesættet for at indfange den naturlige, eksplosive efterklang i det akustiske rum. På en livescene er denne luksus fysisk umulig. Problemet: Liveoptagelser er næsten udelukkende afhængige af close-mikrofoner (placeret få centimeter fra trommeskindene) for at undgå ødelæggende scenefeedback og forstærkerblødning. Den resulterende multitrack-optagelse lyder